Forældre: Skolernes konflikthåndtering halter
”Vi tager altid en dialog med klasselæreren, men hun er meget opgivende og ved ikke, hvad hun skal gøre,” skriver en forælder. ”De brandslukker her og nu, men det hjælper ikke på den lange bane. Der skal sættes gang i nogle pædagogiske arbejdsmetoder,” skriver en anden.
Børn skal hjælpes hele vejen rundt
Formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, er optaget af, at både politikere, skoler og forældrene får fokus på god konflikthåndtering. Og flere sanktioner og straf er ikke vejen frem.
”Når ens barn bliver slået eller mobbet, bliver man selvfølgelig følelsesmæssigt påvirket, og så kan en straffende sanktion mod det andet barn virke umiddelbart tilfredsstillende. Men forskningen viser, at det er pædagogiske tiltag, der virker bedst og på længere sigt. Det gælder både ift. at forebygge og håndtere konflikter. Skolen bør derfor arbejde for styrket fællesskab ved at finde de løsninger, der kommer alle til gode. Det handler om at lære alle elever at tage medansvar for en tryg og god kultur, hvis det ikke er på plads fra start. Skolerne må også blive skarpere på, hvordan de håndterer konflikter, og gøre det med udgangspunkt i et moderne børnesyn. Og så skal de gøre det i tæt samarbejde med forældre og elever.”
Formanden mener desuden, at vi fremfor at reducere handlingsrummet til en reaktion vendt mod et barn i den konkrete situation, bør styrke rammerne for pædagogisk indsats i klassen, i forældresamarbejdet og se på lærernes og pædagogernes vilkår og kompetencer. Et klasseloft på 26 elever er lige trådt i kraft for de mindste klasser, hvilket giver bedre plads til at arbejde med relationerne i klassen, men færre elever i alle klasser - gerne højst 24 – burde prioriteres politisk, så der gives bedre muligheder for at arbejde forebyggende på alle klassetrin.
Pædagogiske metoder gør en forskel
De pædagogiske metoder ser ud til at gøre en forskel. Dobbelt så mange forældre vurderer nemlig, at ”konflikterne løses på en måde, så eleverne selv lærer af det” på de skoler, hvor forældrene oplever, at der bruges pædagogiske metoder til at håndtere konflikter. Omvendt er der kun få forældre, der oplever, at konflikterne bliver løst på den lange bane, når skolerne primært løser konflikter med sanktioner eller ikke bruger en bestemt metode. Flere nævner, hvordan det ikke har hjulpet, når børn er blevet bortvist i en periode, eller der kun er skrevet hjem til deres forældre.
Hele 81 procent af forældrene mener, at pædagogiske metoder som fx konfliktmægling eller lign. er bedst til at løse konflikter, men lidt over halvdelen (53 procent) ønsker dog samtidig, at skolerne skal have yderligere muligheder for at bruge sanktioner som fx at gøre det lettere at hjemsende, bortvise og bruge magtanvendelse mod elever.
Børn reagerer på pres og mistrivsel
De fleste af forældrene oplever, at årsagen til episoder med udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd er, at barnet mangler støtte fra voksne til at lære hensigtsmæssige måder at handle på, eller at barnet er presset eller i mistrivsel. En dårlig kultur i klassen med hård tale og manglende empati bliver også nævnt i kommentarerne. 20 procent af forældrene til de børn, der har været udsat for udadreagerende adfærd mener, at den primære årsag er, at barnet ikke er godt nok opdraget af forældrene. Det er forældrene til de udadreagerende børn dog ikke enige i (bortset fra 2,6 procent). For nogle har det været en enkelt uheldig episode eller en konflikt på fodboldbanen, der kammede over, men langt de fleste fortæller, at deres barn reagerer på pres og mistrivsel og ofte mobning eller overfald begået af andre børn.
”Vi forældre skal passe på med at pege fingre af andre og i stedet have fokus på, hvordan vi i fællesskab kan hjælpe børnene i samarbejde med skolen. Forældre vil gerne have råd og vejledning til, hvordan de kan hjælpe. Og så skal de børn, der har det svært, hurtigt have adgang til den støtte, de har brug for,” mener formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.
Udvalgte tal fra undersøgelsen
49 procent af forældrene i ny undersøgelse angiver, at deres barn i løbet af det sidste år har været udsat for udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd fra en anden elev i skolen.
54 procent af dem oplever ikke, at skolens måde at håndtere konflikter på virker – i hvert fald ikke på længere sigt.
27 procent oplever, at skolen løser konflikterne i øjeblikket, men ikke på længere sigt. 16 procent oplever, at konflikterne ikke bliver løst eller bliver forværret.
36 procent oplever, at skolen håndterer konflikter på en måde, så eleverne lærer noget af det.
33 procent har i høj grad tillid til, at skolen håndterer en konflikt, som deres barn er en del af på en god måde.
81 procent mener, at pædagogiske metoder er bedst til at løse konflikter. 52 procent oplever, at deres barns skole bruger pædagogiske metoder til konfliktløsning.
53 procent ønsker, at skolerne skal have yderligere muligheder for at bruge sanktioner som fx at gøre det lettere at hjemsende, bortvise og bruge magtanvendelse mod elever.
71 procent af forældrene ønsker i høj eller nogen grad viden, råd eller retningslinjer fra skolen side i forbindelse med, hvad forældre kan gøre, hvis der opstår en konflikt.
36 procent af forældrene har talt om, hvordan de løser konflikter på fx et forældremøde.